
Solvejskolen
Solvejskolen er den interne skole på Børne og Unge Center Vejle Fjord. Solvejskolen underviser elever med specialiserede behandlingsbehov fra 0. - 10. klasse. Undervisningen tilrettelægges efter elevernes specialpædagogiske og -didaktiske behov og veksler mellem at være 1:1 og med i klassefællesskabet.
Vi synes, at det er virkeligt vigtigt, at eleverne får følelsen af at høre til, at de gør en forskel og er seje. Det betyder, at vi forsøger at ramme et niveau, hvor de får succesoplevelser med de udviklingsmål, som vi har sat både fagligt og behandlingsmæssigt.