

Samarbejde med Vejle Kommune
BUCVF har driftssamarbejde med Vejle Kommune både i forhold til døgnpladserne og Solvejskolen.
Kvalitetssikring og tilsyn
Samarbejde med Vejle Kommune
Driftsaftale
Børne og Unge Center Vejle Fjord har et formaliseret samarbejde med Vejle Kommune, om alle tilsynsgodkendte pladser. Driftsoverenskomsten betyder, at Børne og Ungeudvalget udpeger en repræsentant til BUCVF's bestyrelse og at ledelsen har et tæt og transparent samarbejde med forvaltningen.
BUCVF og Vejle Kommune samarbejder om at udvikle indsatserne og kvaliteten i behandlingsarbejdet, så det lever op til de anbringende kommuners behov, lovgivning og børnenes trivsel.
Tilsyn med Solvejskolen
Solvejskolen er BUCVF's interne skole, som tilbyder undervisning til normalbegavede børn og unge fra 0. til 10. klasse, som har socio-emotionelle vanskeligheder og/eller udfordringer inden for autismespektret. Elever som visiteres til Solvejskolen har behov for specialtilbud og dagbehandling.
Vejle Kommune, Uddannelse & Læring, fører tilsyn med undervisningen på Solvejskolen. Formålet med tilsynet er at sikre at:
- undervisningen følger folkeskoleloven og de pædagogiske mål
- elevernes behandlings- og støttebehov håndteres fagligt forsvarligt
- der arbejdes efter anerkendte pædagogiske metoder – som skolen selv beskriver i deres praksis
- rammerne, personalet og den daglige praksis lever op til kommunale og nationale krav
Normalt vil der være tilsyn med skolen 1 gang årligt, og hvis der er forhold som giver anledning til bekymring.
