Organisation
Om BUCVF
Børne og Unge Center Vejle Fjord (BUCVF) er et socialpædagogisk børne- og ungehjem med intern skole, samværshus og familiebehandling i hjemmet. Vi er et helhedstilbud, som arbejder miljøterapeutisk på tværs af barnets livsfærer. BUCVF er en selvejende institution under KFUM's Sociale Arbejde og med driftsoverenskomst med Vejle Kommune.
Bestyrelsen
Bestyrelsen er Børne og Unge Center Vejle Fjords øverste beslutningsorgan. Bestyrelsen er sammensat af fire medlemmer som er udpeget af KFUM Socialt Arbejde, ét medlem som er udpeget af Vejle Kommune samt ét bestyrelsesmedlem der er valgt af medarbejderne.
Tilsyn og kvalitetskontrol
Vi arbejder til stadighed på at højne kvaliteten for børn og familier. Det sker bl.a. i samarbejde med flere eksterne aktører, som fører tilsyn på os. Herunder kan du læse mere om, hvordan de forskellige tilsynsmyndigheder vurderer kvaliteten hos os.
Samarbejde med Vejle Kommune
BUCVF har driftssamarbejde med Vejle Kommune både i forhold til døgnpladserne og Solvejskolen.
Ledelsen
Ledergruppen består af forstander, viceforstander, skoleleder og pædagogiske afdelingsledere. Herunder finder du kontaktoplysninger på de enkelte ledere.
Vision og Fælles Fagligt Fundament
Vores fælles faglige fundament skaber kvalitet, sammenhæng og udvikling i alle dele af vores indsatser. Læs mere om hvordan den faglige tilgang til vores målgruppe og det enkelte barns behov og potentiale.
Behandlingsarbejdet på BUCVF
Børne og Unge Center Vejle Fjord er et helhedstilbud, hvor alle afdelinger arbejder sammen som en landsby omkring familie og børnene. Vi har døgnafdelinger, behandlings- og specialundervisningstilbud, støttet og overvåget samvær og ambulant familiebehandling. Vores opgave er at støtte og hjælpe børn/unge og familier med at skabe sig det liv, de håber på og drømmer om. Det gør vi ved at: - arbejde miljøterapeutisk, med fokus på samvær og kontakt i en genkendelig og forudsigelig ramme. - skabe trygge læringsmiljøer med mulighed for udvikling af børn og unges kompetencer og ressourcer. - respektere den enkelte som et selvstændigt individ med egne holdninger og meninger, og vi møder hinanden med tillid og åbenhed.
Takst- og prisliste
Indrømmet, vi har formentligt ikke det billigste tilbud, men vores pædagogiske håndværk er i orden, og vi er transparente og holder vores aftaler.
Kontakt os
Her finder du relevante telefonnumre, adresser, e-mails og "send sikkert digital post".