Fæl­les­ Fag­ligt­ Fun­da­ment­

Det tager en landsby at opfostre et barn

• Vi arbejder sammen om at møde børn, familier og netværk med nysgerrighed, varme og fornuft.

Vi tager ansvar

• Vi hjælper hinanden, og vi står ved, når vi fejler eller er utilstrækkelige.

Vi øver os i at være modige

• Vi handler og bidrager til at skabe nye brugbare erfaringer og erindringer – de små skridt.

Vi er faglige

• Vi arbejder sammen og gør os umage med at forstå det enkelte barn og den enkelte familie.

Menneskesyn

Udgangspunktet for det tværfaglige arbejde ved Børne og Unge Center Vejle Fjord er et fælles menneskesyn. Altså måden vi grundlæggende forstår og betragter andre mennesker, deres bevidsthed og handlinger.

På Børne og Unge Center Vejle Fjord formuleres det således: 

• Hvert enkelt menneske er unikt med dets særlige forudsætninger, en særlig historie, særlige erfaringer og særlige måder at indgå i samspil med omgivelserne på.
• Hvert enkelt menneske indgår i en specifik samfundsmæssig og kulturel sammenhæng, som har betydning for forståelsen af det enkelte menneske.
• Hvert enkelt menneske er først og fremmest et socialt væsen, der er afhængigt af, påvirkes af og påvirker sit samspil med andre mennesker.
• Det sociale samspil er udviklingens motor. Vi bliver til i mødet med andre.
• Social respekt for det enkelte menneskes historie, integritet og autonomi er centralt for udviklingen af et sundt selvbillede.

Den tværfaglige opgave på Børne og Unge Center Vejle Fjord tilrettelægges efter en konkret vurdering af den enkeltes behov og potentialer, hvor barnets og den unges perspektiver bliver inddraget. Den støtte et barn eller en ung skal have for at kunne håndtere sin udviklingsopgave, har en dobbelt karakter.

På den ene side skal vedkommende tilpasse sig det fælles og lære nødvendige færdigheder. Dette sker, når han eller hun bliver objekt i kulturelle læreprocesser, for eksempel ved at lære, hvordan normen er for, hvordan vi i Danmark sidder og spiser ved et bord, eller hvordan vi venter på tur.

På den anden side skal barnet eller den unge have mulighed for at udvikle evnen til at blive en aktiv medskaber af sin egen situation og sine egne muligheder. Det forudsætter, at han eller hun respekteres og inddrages som subjekt med egne ideer, tanker, håb og drømme.

Der er således tale om to områder - både og – der i virkeligheden udgør to sider af samme sag. For at den enkeltes udvikling bidrager til empowerment af den enkeltes dannelse, må den tværfaglige og menneskelige indsats derfor være at skabe og fastholde et dynamisk samspil mellem disse to perspektiver.

Værdigrundlag

Værdigrundlaget bygger oven på menneskesynet og er i denne sammenhæng de værdier, vi på Børne og Unge Center Vejle Fjord lægger til grund for vores samspil med andre mennesker. Værdigrundlaget er udgangspunktet for kulturen og det faglige miljø på Børne og Unge Center Vejle Fjord.

• Vi vil møde hvert enkelt menneske med respekt; åbent, nysgerrigt og fordomsfrit.
• Vi tror på, at børn og voksne opfører sig så godt, som de kan. Det betyder ikke at socialt uacceptabel adfærd er socialt acceptabel, men vi tror på, at hvert enkelt menneske har sine grunde til at handle, som det gør.
• Socialt opbyggelige strategier er bedre end socialt nedbrydende strategier, og det relativerer vi ikke. Vi tør være voksne.
• Vi tror på, at ethvert menneske grundlæggende ønsker at forvalte sit eget liv konstruktivt og være en del af sociale og samfundsmæssige fællesskaber.
• Vi er vedholdende og tålmodige; kan se bag om psykologisk forsvar og tilbyder værdige udgange på sociale konflikter og fastlåste situationer.
• Vi mener, at mennesker udvikler sig bedst i et anerkendende og ressourcefokuseret miljø, for vi ved, at vores selvforståelse påvirkes af de historier, vi selv og andre fortæller om os.

Børne og Unge Center Vejle Fjord har igennem tiden udviklet sig fra at være et skolehjem til at være en døgnbehandlingsinstitution for børn med massive sociale og personlige vanskeligheder.

Opgaven indebærer også specialiserede ambulante socialfaglige indsatser i familier med vanskeligheder samt et specialiseret samværshus med indsatser omfattende støttede og overvågede samvær mellem barn og forældre.

Endelig er der en intern skole, Solvejskolen, knyttet til Børne og Unge Center Vejle Fjord, der tilbyder fuld fagrække i alle folkeskolens klassetrin samt 10. klasse.

De børn og unge, som alle indsatser tager udgangspunkt i, har et eller flere af følgende karakteristika:

• Udviklingstraumer
• Tilknytningsforstyrrelser
• Hjerneorganiske dysfunktioner (ADHD, ADD og ASF)
• Asocial adfærd

Udviklingstraumer

Udviklingstraumer opstår i opvæksten i en tilknytningsrelation, som barnet er afhængig af, og hvor de vigtige kernebehov for kontakt, afstemning, tillid, autonomi og kærlighed ikke er blevet mødt på en adækvat måde. Udviklingstraumer opstår i en opvækst med omsorgssvigt, uforudsigelighed, og hvor kontakten med og relationen til omsorgspersonen ikke har haft tilstrækkelig kvalitet.

Når kernebehovene ikke bliver opfyldt i tilknytningsrelationen, udvikler barnet nogle såkaldte overlevelsesstile for at kunne mestre sin situation i familien. Overlevelsesstilene der engang var nødvendige for barnet, hæmmer senere hen den voksne i sit liv, fordi overlevelsesstilene gør det svært at have kontakt til egne følelser og behov, eller at turde indgå i nære relationer til andre. Ligesom overlevelsesstilene påvirker barnets selvopfattelse, selvværd, vitalitet og livsglæde, så kan de også skabe skam og stress.

Tilknytningsforstyrrelser

Vedvarende forstyrrelser i kontaktmønsteret og den følelsesmæssige tilknytning til andre opstår inden for de første fem leveår og skyldes som regel omsorgssvigt, følelsesmæssig forsømmelse eller mishandling.

Symptomerne er modstridende (ambivalente) sociale reaktioner, aggressivitet eller mangel på respons eller ængstelig vagtsomhed. Børn, som er opvokset uden en tryg og stabil kontakt til en primær omsorgsgiver, tager ofte ukritisk kontakt til fremmede.

De fleste tilknytningsforstyrrede børn vil som voksne have forstyrrelser i tilknytningen til deres partner og egne børn. De vil ofte lide af personlighedsforstyrrelser, især med asociale træk, eventuelt med stof- eller alkoholmisbrug. Som forældre vil de have øget risiko for at forsømme deres egne børn og dermed videreføre tilknytningsforstyrrelserne.

Hjerneorganiske dysfunktioner (ADHD, ADD og ASF)

ADHD (Attention Deficit / Hyperactivity Disorder) er en udviklingsforstyrrelse, der viser sig ved tre hovedsymptomer: Koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD kaldes også for hyperkinetiske forstyrrelser.

Typen ADD (Attention Deficit Disorder) er kendetegnet ved de nævnte vanskeligheder med koncentration og impulsivitet, men ikke hyperaktivitet.

Børn, unge og voksne med ADHD har en forstyrrelse i hjernens funktioner, som vi benytter os af, når vi skal prøve at forstå og løse problemer, planlægge og skaffe os overblik. Det giver forskellige udfordringer som:

• Problemer med at skabe overblik og struktur
• Forringet arbejdshukommelse (som giver problemer med at huske flere ting ad gangen og dermed at planlægge og strukturere)
• Vanskeligheder med at planlægge aktiviteter (fx. hvornår på dagen skal jeg til fritidsaktiviteter, hvor lang tid før skal jeg gå hjemmefra for at nå at være et bestemt sted på et givet tidspunkt mm.)
• Dårlig tidsfornemmelse

Det gør det svært at planlægge sin dagligdag. Og for børn giver det ofte store indlæringsvanskeligheder og sociale problemer. Unge og voksne har problemer med at tage en uddannelse og at forblive i et job.

Problemerne berører næsten alle sider af livet. Børn og unge voksne med ADHD kæmper derfor ofte med dårligt selvværd, vanskelige forhold til andre mennesker og dårlige præstationer i skolen eller på arbejdet.

Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

ASF er en samlebetegnelse for udviklingsforstyrrelser, der også kaldes gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Mennesker med autismespektrumforstyrrelse har vanskeligheder med gensidigt socialt samspil og kommunikation. Desuden har de ofte meget intense og emnemæssigt snævre interesser, eller de har tendens til gentagne eller rutineprægede aktiviteter. De kan også have særlige bevægelser, som kaldes mannerismer. De kan også have en særlig sanselig følsomhed. ASF er hyppigt forbundet med angst.

Mennesker med autismespektrumforstyrrelse har en gennemgribende anderledes måde at sanse, forstå og begå sig i verden på, som kan give udfordringer med at kommunikere og indgå i det sociale samspil med andre mennesker.

De har svært ved at aflæse sociale sammenhænge og kan opfatte ting meget konkret og faktuelt, hvilket kan medføre, at de har svært ved at forstå ironi og humor.

Børn og unge som har en autismespektrumforstyrrelse reagerer ofte med vrede eller gråd, når de bliver frustrerede, fx hvis tingene ikke går, som de havde forestillet sig. Det kan skyldes, at de har vanskeligt ved at forstå, at andre mennesker kan ønske, føle eller tænke noget andet, end de selv ønsker, føler eller tænker.

De har desuden vanskeligt ved at sætte sig i andres sted og kan blive frustrerede, vrede eller kede af det, hvis andre bestemmer noget andet, end de selv synes, er det rigtige. Det kan ofte gøre opdragelsen og dagligdagen vanskelig.

Asocial adfærd

Børn kan som led i ovenstående udvikle adfærd, som kan opleves som ligegyldighed eller manglende ansvarsfølelse over for andre mennesker. Det kan finde udtryk på mange måder fx: Udadreagerende adfærd, bagtaleri, mobning, løgn, oppositionel adfærd, manglende tilpasning til det sociale rum, groft og æreskrænkende sprogbrug, tyveri, afpresning, manglende overholdelse af regler og / eller lovgivning mv.

Visitation

På Børne og Unge Center Vejle Fjord gør vi os umage med at matche opgaven med en eller flere relevante faglige tilgange og nogle organisatoriske svar, som dækker de pædagogiske behov. Det uanset om opgaven er et høj konfliktuelt samvær mellem biologiske forældre og barn hos en plejefamilie eller en skoletræt og koncentrationsudfordret elev, der har behov for et skoletilbud. Det gælder også for ambulante indsatser i samspilsramte familier eller indsatser i spædbørnsfamilier, hvor der er bekymring for barnets udvikling. Og endelig gælder det i matchningen imellem afdeling og børn, når det kommer til anbringelser udenfor hjemmet.

I Samværshuset matches opgaver og medarbejdere af ledelsen i samspil med medarbejderne. I særlige sager anvendes to samværskonsulenter.

I Ambulant Team matches opgaverne ligeledes af ledelsen i samspil med medarbejderne. I særlige sager anvendes to ambulante medarbejdere.

I Solvejskolen placeres børnene i et af fire teams svarende til elevens klassetrin, sociale kompetencer og match med øvrige elever. I særlige sager er der ekstraordinær pædagogisk støtte til sikring af faglig læring.

Beslutning om afgivelse af tilbud til anbringende kommuner om anbringelse på Børne og Unge Center Vejle Fjord sker efter drøftelse i Børne og Unge Center Vejle Fjords interne visitationsudvalg, der mødes ugentligt. Deltagere i visitationsudvalget er relevante afdelingsledere, forstander, viceforstander, relevante socialrådgivere og psykologer.

Barnets sag præsenteres af intern psykolog efter gennemlæsning af alle relevante papirer. Herefter drøftes, om vi skal afgive tilbud, herunder hvilken afdeling, der vurderes at have bedst mulighed for at kunne løfte opgaven, samt hvor matchet mellem børnene vurderes at være bedst.

I særlige sager afgives der tilbud, inkluderende ekstraordinær pædagogisk støtte til indslusning og/eller til varetagelse af ekstraordinære pædagogiske behov.

Behandlingskonferencer

To gange årligt – forud for udarbejdelse af status - er alle anbragte børn og dagelever i Solvejskolen objekt for en tværfaglig behandlingskonference, faciliteret af de interne psykologer ved BUCVF. Formen varierer, alt efter hvad situationen vurderes at kalde på i den konkrete sag.

Formålet er at skabe fælles forståelse af barnets situation, ressourcer og udfordringer, som kan danne baggrund for udarbejdelsen af fælles pædagogiske strategier.

Vi oplever, at barnets situation, ressourcer og udfordringer nogle gange kan være vanskelig at skabe intuitive hypoteser om. Fx kan vi hyppigt opleve at den psykologiske udviklingsalder er ganske langt fra den faktiske biologiske alder. Derfor er det gavnligt, at vi får fælles forståelser og danner fælles hypoteser om, hvordan vi skal forstå barnet, så vi sikrer en fælles pædagogisk praksis i tilgangen til det enkelte barn. Vi er ikke privatpraktiserende i vores faglige tilgange til børnene på BUCVF.

Udgangspunktet i den faglige forståelse af børnene er målgruppebeskrivelsen, altså i udgangspunktet børn med udviklingstraumer, tilknytningsforstyrrelser, hjerneorganisatoriske dysfunktioner og asocial adfærd.

Den faglige tilgang er inspireret af flere tilgange og låner fra mange retninger inden for pædagogisk og psykologisk teori.

I det følgende skal kort fremhæves tre tilgange, nemlig mentaliseringsbaseret pædagogik, neurosekventiel forståelse og systemiske/narrative tilgange.

Mentalisering

Alle medarbejdere i BUCVF uddannes i mentalisering. Mentalisering er en psykologisk teori, der oprindeligt er udviklet til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse af klinisk psykolog Peter Fonagy og kolleger på Anna Freud Centret på University College of London. Teorien beskriver, hvordan vi forstår og tolker samspil mellem mennesker. Mentalisering handler om at kunne se verden fra et andet menneskes perspektiv, og prøve at forstå hvordan deres følelser og tanker påvirker deres handlinger.

Men mentalisering er mere end ”at se bagom”. Det handler også om at have fokus på at kunne forstå sig selv, sine egne følelser og hvordan det også i situationen påvirker den anden. Mentalisering forekommer derfor tredelt, idet evnen dækker over at kunne forstå en selv, den anden og relationen mellem en selv og den anden.

Nogle gange er det beskrevet, at mentalisering er at kunne se sig selv udefra og den anden indefra. At kunne mentalisere forudsætter et nogenlunde trygt tilknytningssystem, at det affektive system ikke er aroused og at man har intention om at ville være mentaliserende. Det hjælper vi hinanden med på BUCVF.

Neurosekventiel forståelse

Neurosekventiel forståelse er en tilgang til traumer, som er funderet i neurobiologi og udviklingspsykologi. Tilgangen er udviklet af Dr. Bruce Perry og hans kollegaer ved Child Trauma Academy i Houston i Texas, ud fra en viden om, hvordan tidlige traumer kan påvirke barnets udvikling.

Neurosekventiel forståelse er en udviklingssensitiv tilgang til, hvordan menneskets hjerner og adfærd påvirkes af belastninger. Disse belastninger kan være påførelsen af noget, som hjernen ikke skulle have været udsat for (for meget) eller manglen på noget, den skulle have haft (for lidt).

Hjernen udvikles i sekvenser og traumer har dermed større indvirkning på specifikke hjerne-funktioner afhængig af, hvornår i udviklingen den/de traumatiske hændelser er sket.

Tilgangen giver mulighed for at hjælpe de voksne omkring barnet/den unge med at se den enkeltes adfærd igennem en traumeinformeret linse. Det vil sige, at man med tilgangen kan skabe et større fokus på, hvordan den tidlige opvækst har påvirket hjernens udvikling, og fremhæve de specifikke vanskeligheder og styrker.

Systemisk og narrativ tilgang

Tilgangen tager udgangspunkt i den banale erkendelse, at vi mennesker først og fremmest skal forstås i en social kontekst. Vi er flokdyr. Lige så lidt mening det giver at prøve at forstå myrer ved at studere en enkelt myre, lige så lidt mening giver det at prøve at forstå det enkelte menneske uden at forstå den sociale kontekst.

I den systematiske teoretiske retning betragtes individer og grupper som systemer, der påvirker og påvirkes af hinanden. Individer giver således kun mening i en kontekst, hvor det fremgår hvilke grupper, fællesskaber og sammenhænge individet indgår i.

Den narrative tilgang har fokus på sproget som skabende – mere konkret på, hvordan sandheder, værdier, identitet og adfærd skabes gennem den måde, vi taler om, til og med hinanden på.

For børn og unge på Børne og Unge Center Vejle Fjord er det således afgørende at prøve forstå, hvordan det enkelte individ er og har været forbundet til andre mennesker, systemer og fællesskaber.

Rammernes betydning

Ligesom arbejdet ved Børne og Unge Center Vejle Fjord kan opleves givende og belønnende er det lige så hyppigt emotionelt krævende og udmattende. Vi oplever jævnligt, at et ulykkeligt barn i affekt ødelægger ting og i de situationer er vores fokus som udgangspunkt selvfølgelig på det ulykkelige barn. Derfor er vi hele tiden i risiko for at miste fokus på at bevare respekten for tingene omkring os.

Det har kæmpestor betydning, at børnene oplever, at der er gjort noget ud af rammerne. At de er værdige til andet end urengjorte og smadrede busser, ødelagte vægge og plettede møbler. Men også, at børnene oplever, at det er en væsentlig social kompetence at kunne respektere andres og egen ejendom. Og at det er helt almindeligt vilkår i livet, at man skal rengøre og vedligeholde sin ejendom.

Som med alt andet, så er vi også rollemodeller for børnene, når det kommer til at passe på vores fælles rammer.

Alle funktioner har værdi

Børne og Unge Center Vejle Fjord ville ikke kunne fungere, hvis ikke vi har forskellige funktioner. Det er vanskeligt at spille en meningsfuld fodboldkamp, hvis alle spillere er målmænd og der intet trænerhold er, ingen chauffør til bussen osv.

Omvendt, så vinder man heller ingen kampe, hvis alle kun forholder sig låst til sin egen funktion. I kampens hede kan der være behov for at en forsvarsspiller går med i angrebet og omvendt.

Derfor er det væsentligt for kvaliteten af det arbejde vi laver, at vi fx har specialiserede samværskonsulenter til at arbejde professionelt med relationen mellem barn og familie og netværk. Det betyder dog ikke, at man som fx pædagog i Solvejskolen ikke også skal understøtte familie- og netværksarbejdet aktivt. Ligesom det også betyder, at inputs fra samværskonsulenten til Solvejskolen om hvordan familie- og netværksarbejdet kan understøttes endnu bedre er værdsatte.

Vi er fælles om opgaven, uanset om vi laver mad, slår græs, aftaler handleplaner med anbringende myndigheder eller planlægger arbejdstid.

Vi har brug for alle kræfter og vi hjælper hinanden, når der er behov. For vi har respekt for hinandens forskellige funktioner og fagligheder på Børne og Unge Center Vejle Fjord!

Hvad betyder det at arbejde relationelt?

I vores kultur lærer vi tidligt, at de mest intime relationer er de mest væsentlige. Det risikerer, at vi af og til overser betydningen af relationer, der ikke i udgangspunktet er intime.

Mange af de børn, der henvises til Børne og Unge Center Vejle Fjord har vanskeligt ved at være i intime relationer. Det aktiverer et dysreguleret tilknytningssystem og vi oplever jævnligt børn, der dissocierer, går i affekt eller helt disintegrerer, hvis tilknytningssystemet aktiveres for abrupt.

Vi skal derfor have fokus på at tilbyde børnene forskellige typer af relationer. Nogle, der alene handler om ridning (eller faciliterende for et andet fælles tredje), nogle, der handler om undervisning og nogle, der kan handle om venskaber med andre børn osv.

Vi skal huske, at alle interaktioner med børnene har betydning. Om det er psykologen, der hilser, en medarbejder i køkkenet, der siger velbekomme eller en pedel, der hjælper med en opgave, så har det betydning, at vi er tydelige i vores anerkendelse af børnenes eksistens.

Inddragelse og deltagelse

På Børne og Unge Center Vejle fjord ønsker vi et inkluderende miljø, hvor både børn og unge oplever sig hørt, respekteret og er aktive deltagere i beslutningsprocesserne, der vedrører deres daglige liv.

Vi ved fra forskning på anbringelsesområdet, at dette kan være en mangelvare i anbragte børn og unges liv. De har ikke på samme måde adgang og indflydelse på deres eget liv, som andre børn på samme alder.

Der skal som udgangspunkt være etableret børnemøder eller børneråd på de respektive afdelinger og i Solvejskolen, hvor børnene og personalet kan samles for at diskutere aktiviteter, mål, ønsker og eventuelle bekymringer. Dette bidrager til en åben kommunikationskanal og giver børnene mulighed for at udtrykke deres ønsker og forventninger til dagligdagen, ligesom det kan bidrage til at danne børnene til deltagelse i et demokratisk samfund.

Ligeledes er det et ønske at etablere og udvikle forskellige såkaldte psyko-edukative grupper, hvor børn og unge på tværs af de enkelte afdelinger kan mødes og snakke om det, de har tilfælles. Det kan være det at være anbragt, have en diagnose eller at være ung.

Alle børn og unge på Børne og Unge Centeret har en behandlingsplan. Det er vores ønske, at både børn og unge inddrages i deres egen behandlingsplan på et niveau de kan være med på, således at vi ikke overlader et voksenansvar til det enkelte barn.

Hverdagsliv og traditioner

Selvom Børne og Unge Center Vejle Fjord er et behandlingscenter, så er det også et hjem for børn. Det kan i sig selv være traumatiserende at blive anbragt på en døgninstitution, væk fra alt kendt. Forestil dig at være et barn – eller måske dit eget barn – der fra den ene dag til den anden nu pludselig skal bo på en døgnafdeling på Børne og Unge Center Vejle Fjord. Du kender ingen voksne, ingen af de andre børn. Du kan læse på en tavle hvem, der kommer på arbejde i morgen, hvis ikke de er syge. Det er ikke svært at leve sig ind i, at det kan være en stor udfordring, selv for et socialt velfungerende barn.  

Derfor er det vigtigt, at vi gør os umage med at skabe hjemlige og hyggelige rammer for børnene og aktivt arbejder med at skabe trygge rum for alle børn. At vi skaber tydelige, trygge og forudsigelige hverdagsstrukturer for hvert enkelt barn.

En væsentlig del af at skabe en forudsigelig hverdag handler paradoksalt nok også om forudsigelige brud på hverdagen. Brud, som når vi fejrer Halloween, holder midsommerfest eller tager på skiferie i Norge.

Vi skaber erindringer og dannelse sammen med børnene.

Lad os hjælpe hinanden med at give børnene på Børne og Unge Center Vejle Fjord en værdig og opbyggelig tid. Vi har alle kun én barndom.

Vi er kontaktstærke

• Vi er tydelige og let aflæselige
• Vi er nærværende
• Vi er nysgerrige
• Vi bliver på egen banehalvdel
• Vi er ikke private med børnene

Vi er pligtopfyldende og ansvarlige

• Vi gør det, vi siger
• Vi følger op
• Vi tør være en autoritet
• Vi stiller krav til hinanden
• Vi tager sikkerhed for børnene og os selv alvorligt

Vi er omsorgsfulde

• Vi involverer os
• Vi har respekt for det enkelte barn og den enkelte familie
• Vi forsøger at forstå barnets behov
• Vi er opmærksomme på vores eget behov for at give og modtage omsorg og forveksler det ikke med barnets behov
• Vi er med barnet, både når det går godt og når det er svært

Vi er vedholdende og tålmodige

• Vi sætter realistiske mål og har realistiske forventninger – de små skridt
• Vi arbejder sammen og koordinerer løbende
• Vi arbejder hypotesebaseret og afprøvende
• Vi kan stå fast og blive i det svære
• Vi hjælper hinanden med at regulere nervesystemet

Vi har stærke samarbejdskompetencer

• Vi kommunikerer og vi lytter
• Vi er tolerante
• Vi er ærlige
• Vi er modige
• Vi er respektfulde og høflige