
Dagbehandling og specialpædagogik
At arbejde både miljøterapeutisk og neurodidaktisk giver rigtig god mening, fordi begge retninger handler om at skabe lærings- og udviklingsrum, hvor hjernen kan trives og udvikle sig.
Miljøterapi og neurodidaktik
Miljøterapi handler om, at hele hverdagen – ikke kun undervisningen – bruges som udviklingsrum.
- Struktur og forudsigelighed: Skemaer, tydelige rammer og faste rutiner skaber tryghed.
- Relationer som bærende element: Voksne fungerer som reguleringsstøtte, rollemodeller og omsorgspersoner.
- Hverdagsfærdigheder som læringsfelt: Sociale spilleregler, samarbejde, konflikthåndtering og følelsesregulering trænes i praksis.
- Miljøet er behandlingen: Morgensang, pauser, måltider, overgange og ture ud af huset bruges aktivt til at støtte udvikling.
Når man samtidig arbejder neurodidaktisk, kobler man undervisningen på, så den er tilpasset børnenes hjerner og læringsforudsætninger:
- Tryghed og følelsesregulering som læringsgrundlag: Man kan ikke lære uden at føle sig nogenlunde reguleret og sikker. Derfor integreres pædagogiske metoder med sanserum, pauser eller relationsarbejde.
- Variation og multisensoriske metoder: Bruger billeder, bevægelse, lyd, praktiske opgaver og små succesoplevelser.
- Gentagelser og tydelighed: Kortere læringssekvenser, hyppig repetition og visuel støtte til hukommelse.
- Aktiv bearbejdning: Eleverne arbejder med at anvende viden i praksis fremfor at lytte passivt.
- Metakognition og selvindsigt: Hjælper eleverne til at forstå, hvordan deres hjerner og følelser spiller ind i læring.
Når de to tilgange smelter sammen på en dagbehandlingsskole
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Klasserummet som behandlingsrum
Strukturen i undervisningen er en del af miljøterapien. Læreren er både underviser og reguleringsstøtte.
Hverdagen som læringsrum
Samtaler i pauser eller i forbindelse med konflikter bruges til at udvikle sociale kompetencer. Vores tilgang er understøttet af neurodidaktisk viden om følelser og hukommelse.
Tværfagligt samarbejde
Pædagoger, lærere, psykologer og socialrådgivere deles om ansvaret, så behandlingsdelen, dvs. regulering og relationsarbejde understøtter undervisningsdelen og dermed den faglig udvikling.
Behandlingskonferencer
Vi har behandlingskonferencer to gange årligt på alle vores elever. Her samarbejder socialrådgiver, psykolog, døgnafdeling og skole om at forstå barnets udvikling og tilrettelægge en koordineret handleplan med målsætninger, som vi systematisk evaluerer og justerer i fællesskab.
Behandlingsforløb
De enkelte børn kan have individuelle særlige behandlingsforløb, der relaterer sig til specifikke udfordringer.
Det kan være sansemotorisk træning, affektregulering, impulskontrol, social træning mv.
Systematik
På BUCVF er det en afgørende del af vores faglighed, at vi arbejder både systematisk og systemisk. Det gør vi selvfølgelig også på Solvejskolen.
I vores hverdag ses det ved, at vi har en klar systematik omkring:- Tryghedsprofiler
- Daglige dagbogsnotater (samarbejde med døgn)
- Udviklingsmål
- Behandlingskonferencer
- Opfølgningsmøder
- Skolehandleplaner
- Overlap mellem afdeling og skole
- Uddannelsesplaner for udskolingselever
- Forældrekontakt
- Trivselssamtaler med eleven
- Årlige forældresamtaler
- Faglige læseplaner til hvert enkelt barn (Min Uddannelse)
- Faglige resultater/testEn del af vores systematik er også, at lærer og pædagoger i hvert team mødes hver eneste morgen og koordinerer dagen. Her tages der højde for hvert enkelt barns dagsform, dagbogsnotater og aktuelle trivsel.
Fleksibilitet
Nogle dage kan eleven lære fagligt, andre dage er fokus på regulering og trivsel.
Det er en del af helhedsforståelsen.